Byg en træterrasse: planlæg underkonstruktion, fuger og træsort rigtigt
En træterrasse ligger fladt i regnen, tørrer langsomt og bliver gået på hver dag – den er ikke et trægulv udendørs. Denne vejledning samler, hvad vejledningerne siger om træsort, afstand til jorden, underkonstruktion, fuger og skruer, og viser, hvor en selvbygget terrasse når sine grænser.
Prøv det i 3D-planlæggeren – gratis, uden login ›
Hvad en træterrasse skal kunne tåle
Et vandret trægulv udendørs får regn, sol og snavs ovenfra og tørrer kun langsomt. Vejledningen “Terrassebrædder af træ – 9 gyldne regler” fra den europæiske brancheforening for høvlet træ (VEH), udarbejdet sammen med Holzforschung Austria, siger det ligeud: misfarvninger, revner, splinter og deformationer kan i det lange løb ikke undgås på en terrasse, der står i vejr og vind. God planlægning kan kun begrænse dem.
I inddelingen efter standarden EN 335 hører træterrassen til brugsklasse 3.2: udsat for vejret, uden jordkontakt, men ofte våd i lang tid. Lignum (den schweiziske træbranches forening) nævner den udtrykkeligt som eksempel på denne klasse. Målet med konstruktiv træbeskyttelse er der at holde træfugten varigt under 20 procent – så mangler de fleste træødelæggende organismer betingelserne for at leve.
- Led vandet hurtigt væk: fuger, fald, ingen lavning under gulvet
- Luft til alle trædele: afstand til jorden, ventileret underkonstruktion
- Små kontaktflader: hvor træ ligger på træ, bliver fugten længere
Træsort: kerneved, holdbarhed og splintved
Hvor længe en træsort modstår svampe uden træbeskyttelsesmidler, beskriver EN 350 med fem holdbarhedsklasser: 1 er meget holdbar, 5 ikke holdbar. Inddelingen gælder kun for kerneveddet. Den tyske træbeskyttelsesforening (DHV) angiver for centraleuropæiske træsorter følgende klasser:
| Træsort (kerneved) | Holdbarhedsklasse |
|---|---|
| Robinie | 1–2 |
| Eg | 2 |
| Lærk, fyr, douglasgran (fra plantage) | 3–4 |
| Gran, ædelgran | 4 |
Til brugsklasse 3.2 rækker den naturlige holdbarhed ifølge denne tabel kun med klasse 1 og 2. For bærende dele – underkonstruktionen – er det bindende efter den tyske standard DIN 68800-1, for ikke-bærende dele som terrassebrædderne en anbefaling. Lignum nævner tre veje for denne klasse: træ i holdbarhedsklasse 1 til 2, trykimprægneret træ eller modificeret træ (termisk eller kemisk behandlet).
Vigtigt er splintveddet, det lyse yderste træ: hos alle træsorter regnes det for ikke holdbart (klasse 5). Efter den tyske standard DIN 68800-3 må træ kun regnes som kerneved med højst 5 procent splintved. Når du køber lærk eller douglasgran, så spørg derfor efter splintfri vare – og ved trykimprægneret træ efter den brugsklasse, det er behandlet til (3.2 eller 4).
Afstand til jorden og bortledning af vand
For en god ventilation anbefaler VEH-vejledningen mere end 150 mm afstand mellem underkonstruktion og underlag, for eksempel med højdejusterbare fødder. Lavere konstruktioner ventileres dårligere; stående vand og råd på få år er der den typiske følge.
Underkonstruktionen må desuden aldrig ligge direkte på det lag, som vandet løber på – for eksempel beton, fliser eller en tagtætning –, men skal ligge mindst 10 mm, hellere 20 mm højere, for eksempel på afstandsklodser af plast eller fødder. Ligger terrassen på en lukket flade, kræver denne flade et fald på mindst 2 %, så vandet under gulvet løber væk. På grus fordeles lasten med brede underlag.
Underkonstruktion: afstand mellem strøerne
Hvor langt strøerne (underkonstruktionen) må ligge fra hinanden, afhænger af brættykkelsen. VEH-vejledningen giver som tommelfingerregel: afstand i underkonstruktionen højst 20 × brættets tykkelse.
| Tykkelse af terrassebræt | Afstand mellem strøer |
|---|---|
| 20 mm | op til 40 cm |
| 24 mm | op til 48 cm |
| 28 mm | op til 56 cm |
| 32 mm | op til 64 cm |
| 40 mm | op til 80 cm |
Med skjulte systembeslag gælder producentens største afstande. Værdierne er vejledende for en terrasse i terrænhøjde, ikke en dimensionering: ligger terrassen mere end 60 cm over terræn eller over vand, skal konstruktionen ifølge vejledningen dimensioneres af en fagperson.
Hvor træ ligger på træ, skal kontaktfladerne være smallere end 50 mm og kortere end 150 mm. Afstandsklodser mellem bræt og strø eller egnede monteringssystemer mindsker dem. Store kontaktflader holder på fugten og fører ifølge vejledningen til råd på få år.
For tømrerfirmaer samler de tyske tømreres faglige regel “Altaner og terrasser” (Holzbau Deutschland, stand december 2020) de anerkendte regler for planlægning og udførelse. Den findes kun i trykt form og mod betaling.
Fuger og afstande
Træ svulmer ved fugt og svinder, når det tørrer. Fugerne skal optage disse bevægelser og samtidig lade vand og snavs komme igennem. VEH-vejledningen angiver:
- Fuge mellem brædderne: ved oplægning 7–10 mm, afhængigt af materialet og den aktuelle træfugt – mål derfor fugten før oplægningen. For smalle fuger stopper til med snavs; svulmer brættet meget, lukker fugen sig, og fastgørelsen kan svigte.
- Stød i længderetningen: altid på to strøer, med mindst 7 mm afstand mellem brætenderne – så suger endetræet mindre vand, og vand og snavs kan løbe væk.
- Afstand til husmur, trapper og andre bygningsdele: mindst 20 mm, så vandet løber frit væk, og træ, der svulmer, ikke skader noget.
For offentlige bygninger kan der desuden være foreskrevet største fugebredder.
Fastgørelse: rustfrit stål og systembeslag
Til synligt skruede terrassebrædder anbefaler vejledningen skruer af rustfrit stål med mindst 5 mm diameter, til stærkt belastede terrasser mindst 6 mm. Om der skal forbores, og hvilke afstande der gælder fra brættets ende og kant, afhænger af skruen – her gælder producentens angivelser.
Skjulte fastgørelsessystemer (beslag eller clips) lader overfladen være intakt, lader brættet svulme og svinde og mindsker som regel kontaktfladen til underkonstruktionen. De bør have en egnethedsprøvning.
En ofte overset detalje: undgå at save og slibe i metal tæt på terrassen, eller dæk brædderne til. Metalspåner reagerer med fugten og med træets garvesyre og efterlader grå-blå til sorte pletter.
Vedligeholdelse: et eftersyn om året
Ifølge vejledningen bør terrassen efterses mindst en gang om året for at opdage ændringer og skader. Fjern løbende løv og snavs, og hold fuger og afløb fri. Der rengøres med vand og børste, større flader med en børstemaskine; højtryksrensere fraråder vejledningen snarere.
Uden overfladebehandling gråner træet i overfladen. Vil du bevare farven, bruger du ifølge vejledningen ikke-filmdannende eller tyndlags behandlinger og fornyer dem regelmæssigt efter producentens anvisning. En behandling mindsker vandoptagelsen, men erstatter ikke den konstruktive træbeskyttelse.
Skal jeg have en tilladelse?
Om en terrasse kræver en tilladelse, fastlægger de lokale regler: i Danmark gælder de nationale byggeregler og din kommunes lokalplan og eventuelle bevaringshensyn på stedet. Spørg kommunen, før du bygger, især ved en hævet eller overdækket terrasse og tæt på skel – med en skitse, der viser mål, højde over terræn og afstand til skel.
Skal terrassen have et tag, gælder der egne regler for statik og tilladelse; det handler vejledningen om terrasseoverdækning om.
Kilder og regelsæt
- VEH (europæisk brancheforening for høvlet træ) og Holzforschung Austria – vejledning om terrassebrædder af træ, “9 gyldne regler”, 11/2020 (på tysk)
- Den tyske træbeskyttelsesforening – holdbarhedsklasser og brugsklasser (på tysk)
- Lignum – træbeskyttelse: brugsklasser (SN EN 335) og holdbarhedsklasser (SN EN 350) (på tysk)
- Informationsdienst Holz – de tyske tømreres faglige regel 02 “Altaner og terrasser” (Holzbau Deutschland, stand 12/2020, på tysk)
Standarder er betalingspligtige og nævnes her kun til kontrol. Det er altid den udgave, der gælder på byggestedet, som er afgørende.